Opskrifter » Cocinita Pibil

Cocinita Pibil

Cochinitia pibil er en traditionel Mexicansk ret fra Yucatan halvøen, og stammer oprindeligt fra Maya indianerne. Det er en langtidsstegt nakkesteg der tilberedes i en marinade af friskpresset citrus juice krydret med achiote, som giver retten sin flotte jordrøde farve. Til sidst pakkes det hele ind i bananblade og langtidssteges. Retten nydes i nogle lækre nylavede majstortillas med en garniture af cebollas curtidas, friske koriander og lime.

Det skal du bruge til 8 personer

  • Ca. 2 kg. nakkesteg
  • Achiote
  • 1,2 dl Friskpresset limesaft
  • 0,6 dl Friskpresset appelsinsaft
  • 0,2 dl hvidvinseddike
  • Friskkværnet peber
  • Mexicansk oregano
  • 4 Fed hvidløg
  • Et par banablade
  • Frisk koriander
  • Lime
  • Salt

Sådan gør du

Dagen før skal du lave marinaden og marinere kødet. Du tager achiote, limesaft, appelsinsaft, hvidvinseddike, salt, peber, mexicansk oregano og hvidløg og blender sammen.

Dernæst tager du nakkestegen og prikker huller i den med en gaffel overalt og lægger den i en gryde af passende størrelse. Gryden skal kunne tåle at stå i ovnen. Derefter tager du marinaden og hælder den over kødet. Sørg for at den bliver smurt godt ind i marinaden.

Til sidst folder du bananblade hen over stegen og ned langs siderne på den så du danner en slags stegeso. Brug gerne to-tre banablade på det. Sæt låg på gryden og stil den på køl natten over.

Næste dag skal du sætte gryde i ovnen ved ca. 130 grader i 5-6 timer. Når du er færdig skal du kunne trække kødet fra hinanden med to gafler.

Placer bananbladene på et fad og læg de trevlede stykker gris ovenpå. Hæld til sidst safterne fra gryden over kødet og drys med salt.

Servering

Lad dine gæster lave sin egen taco med nybagte majstortillas fyldt med cochinita pibil garneret med cebollas curtidas (en slags rødløgspickles), friske koriander og saften fra en frisk lime. Drik en kølig Corona til og nyd det. Jeg er allerede misundelig.

Flere opskrifter

Arroz a la mexicana

Read More

Pan de los muertos

Read More

Pico de Gallo

Read More

Polvorones

Read More

Guacamole

Read More

Salsa Roja

Read More

Esquites

Read More

Cebollas Curtidas

Read More

Majstortillas

Read More